![]() |
Der findes en gammel kinesisk legende om fire drager og en nymfe der hedder Xin Jing. -Ja, du læste rigtig. For som det er med alle legender, så indeholder de et gran af sandhed. |
Et gammelt kinesisk sagn lyder. At i tidernes morgen, var der ingen floder og søer. Kun det store asiatiske hav. Den gang fløj dragerne omkring oppe i luften. De modigste af dem var Den Gule Drage, som elskede jorden. Den Sorte Drage, som fløj bedst. Perledragen, som beherskede ilden. Og Den Store Drage, som elskede vandet.. |
![]() |
Men en dag steg en bøn op fra jorden. "Hjælp os mægtige forfædre!" Båret af menneskenes røgelse. Den Gule drage, som holdt allermest af jorden, fløj ned for at se. Her så den hvordan menneskene sad i bøn. "Lad himlen åbne sig! Lad regnen velsigne vort land! Det beder vi om! Det er vort ønske!" Dette kunne Den Gule Drage ikke holde ud. "Stakler! Den store tørke ødelægger deres afgrøder! Deres madlagre er næsten udtømte! Det er snart forbi! Deres lidelse er stor" Sagde dragerne med tåre i øjne. "Vi må bønfalde den store Jadekejser!" Og så drog dragerne hen til det himmelske palads, hvor kejseren boede. Men dragerne fik ikke nogen hjertelig velkomst. |
![]() |
| "Hvorfor kommer I her og forstyrre mig? I hører hjemme i luften!" Sagde kejseren. "Deres folk lider deres majestæt! Hvis de ikke sender regn, er det snart forbi!" Sagde Den Store Drage. "Jeg skal tænke over det! Gå nu, og lad være med at forstyrre mig mere!" Sådan sagde kejseren. |
![]() |
| Der gik ti dage. Ti dage uden en dråbe regn. Kvinderne havde ingen mad til deres børn. Nogle spiste bark, andre spiste rødder. |
![]() |
| Dragerne besluttede sig for, at hjælpe dem. Det var Den Store Drage, der fik en god ide. "Havet! Der er masser af vand! Nok til at redde folket her! Vi skal bare hente det og sprede det ud over himlen! Så vil det blive til regn og falde ned på jorden!" Og dragerne hentede vand fra havet. Det desperate folk kunne næsten ikke tro det. "Det regner! Det regner!" Jublede de. |
![]() |
Men Jadekejseren blev rasende. "Fang dem og bring dem hid øjeblikkelig!" Dragerne blev fanget og ført til paladset i lænker. Kejseren havde udtænkt en grusom straf. |
![]() |
"I har udfordret mig og det vil I blive straffet for! Her er ordren til Bjergtindernes Konge." sagde kejseren "Udvælg fire bjerge og indestæng dragerne i dem, så de aldrig slipper ud!" "Vi gjorde jo bare det rigtige" Protesterede Den Store Drage. Kejseren viste ingen nåde og hans ordre blev efterkommet. |
![]() |
| "Deres vilje er sket, deres majestæt." sagde Bjergtindernes Konge. "Sådan går det når man går imod mig!" Sagde kejseren. "Nu kan de hverken gøre ondt eller godt!". |
![]() |
Men modets nymfe, Xin Jing, som betyder Krystalhjertet, var ikke bange for kejseren. Hendes ord til kejseren var hårde. "Du er lige så grusom, som de er hovmodig!" Til det svarede kejseren blot. "Og du er så smuk som altid." "Din hævn vil blive din straf! Se godt på bjergene, for du vil aldrig mere se dem sådan!" Sagde Xin Jing. "Hvad vil du gøre? Du kan intet stille op mod min dom!" |
![]() |
Nymfen kunne intet gøre for dragerne. Men hun ønskede at dragernes offer aldrig skulle glemmes. Nymfens magi trængte gennem bjergene og ind til dragerne og forvandlede hende til en drage. Xin Jing blev for evigt knyttet til dragerne og fløj befriet hen over verden. Og de fire drager blev forvandlet til fire floder. |
![]() |
| Den Sorte Flod, Den Gule Flod, Den Store Flod og Perlefloden. De fire vigtigste floder i Kina. |
![]() |
| Det eneste der var tilbage af Nymfen, var en krystalamulet, som indeholdt essensen af de fire drager sammen med hendes egen. Jorden, luften, ilden, vandet og energien. |











